Får du for mange kunder via Google?

Facebooktwitterlinkedin

Your ads will be inserted here by

Easy Plugin for AdSense.

Please go to the plugin admin page to
Paste your ad code OR
Suppress this ad slot.

Har du problemer med for mange lokale kunder via Google? Så kan du ved hjælp af nogle enkelte tricks blive helt usynlig på de lokale søgninger

Får du for mange kunder via de lokale søgninger i Google? Det er der heldigvis råd for. Med nogle enkelte metoder, kan du sørge for, at du bliver helt usynlig.

Du kan naturligvis også vælge at læse det indlæg med tanke på, hvad du i hvert fald skal undgå at gøre af alvorlige fejl, hvis du gerne vil højere op på de lokale søgninger.

Her følger fire gode råd til, hvordan du bliver usynlig og derved undgår en masse lokale kunder via de lokale søgeresultater.

Undgå at verificere din Google+ Local side

En verificeret Google+ Local side er et af de bedste signaler til Google om, at her har de med en seriøs virksomhed at gøre.

Så hvis du vil undgå at fremstå som en alt for seriøs virksomhed overfor Google, og derved have bedre chancer for at (for)blive usynlig, så gælder det altså om ikke at verificere din Google+ Local side.

Du kan dog ikke helt undgå at have en virksomhedsside på Google, for i de fleste tilfælde har du allerede en automatisk genereret Google Places side.

Sørg for at dine virksomhedsdata er forskellige

En anden god måde at blive usynlig på, er ved at sørge for, at alle dine virksomhedsdata (NAP-data) er forskellig rundt om på nettet.

Du kan f.eks. angive ét nummer på KRAK og De Gule Sider, et andet nummer på Google+ Local og et tredje på dit eget website.

Google bruger nemlig i meget høj grad telefonnummeret som en unik kode for den enkelte virksomhed; da flere virksomheder meget sjældent deler telefonnummer.

Så med forskellige telefonnumre rundt omkring på nettet, så er der gode muligheder for, at Google ser det som flere forskellige virksomheder.

Vil du være helt sikker, så sørger du også for, at dit firmanavn og din adresse varierer fra sted til sted.

Vælg en irrelevant kategori på Google+ Local

Your ads will be inserted here by

Easy Plugin for AdSense.

Please go to the plugin admin page to
Paste your ad code OR
Suppress this ad slot.

På din Google+ Local side kan du vælge imellem en række kategorier. En del af dem er ret generelle, men de store brancher har som regel en kategori, der passer ret god.

Og den kategori skal du naturligvis ikke vælge, hvis du ikke vil findes på de lokale søgninger. For kategorien er endnu en vigtig indikator for Google.

Så er du f.eks. advokat, skal du ikke vælge denne kategori. Vælg i stedet en mere generel kategori; eller endnu bedre en kategori, der er helt forkert.

Udelad branche og lokation på dit website

Google bruger i høj din virksomheds eget website til at gennemskue, hvad den laver, og hvor den holder til.

Så vil du være usynlig på Google, må du sikre dig, at der ikke står hverken din ydelse og din lokation nogen steder på dit website.

Er du f.eks. psykolog i Randers, er det vigtigt, at du bruger ord som ”psykolog”, ”psykoterapeut” osv. så få steder som muligt. Og det samme gælder også for lokationen ”Randers”.

Din title-tag bør ikke indeholde hverken ”psykolog” eller ”Randers”. Et god title-tag er f.eks. et som dette her.

Psykolog Randers

På samme måde skal du også undgå at have søgeordene i dine overskrifter og i teksten på siden.

Og endelig opnår du den største grad af usynlighed, hvis du også undlader at skrive navn, adresse og telefonnummer på dit website; ikke mindst i footeren.

Nu er du godt på vej til at slippe for kunderne

Med ovenstående råd er du godt på vej til at blive usynlig på de lokale søgninger; og derved undgå en masse potentielle kunder via dit website.

Vil du sikre dig yderligere, kan du jo altid lige smide en masse autogenerede lavkvalitetslink til dit website. Så er du i hvert fald helt sikker på ikke at dukke op, når der bliver søgt efter en lokal virksomhed i din branche.

2 thoughts on “Får du for mange kunder via Google?”

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *